Back to All Events

Urkraft Ceremoni


URKRAFT CEREMONI

Blidhed – vildskab – intethed – nydelse

Tilbage til urkraften

Tør du træde ind i Urkraften? Tør du mærke det der forhindrer dig i at leve forbundet til kraften? Tør du mærke kraften? Tør du lege med kraften? Tør du dele kraften?
Vær med, og lad os sammen udforske, kultivere, ære, mærke, lege og elske urkraften i os selv, hinanden og moder jord.

Urkraften…

Den er den fulde tilstedeværelse i kroppen og i livet. Modet til at leve direkte fra vores sjæl og inderste længsler. Den indre ild, indre guidance, den smeltende blide honning, lysten, kraften i kroppen, forbindelsen til moder jord, og hjælper os til at stå centreret og stærk i livets midte. Den er forbundet til vores forfædre, jorden vi kommer fra og vores dybeste drømme. Urkraften aktiver vores intuition og indre visdom, den skaber forbindelse til vores kreativitet og mod til at stå frem som dem vi er. Når vi som mennesker træder ind i vores urkraft, så føler vi os forbundet, forelsket i livet, i os selv og til alt omkring os.

Urkraften er altid til stede i os, men nogen gange glemmer vi det, og kommer langt væk fra den umiddelbare kærlige, magtfulde iboende urkraft.
Urkraft ceremonien giver mulighed for dykke ind i vores kraft sammen, og give et blueprint af urkraften, der kan gøre det lettere at forbinde sig til den igen.

Ceremoni…

Vi tager sammen på en kropslig rejse ind i os selv, ind i øjeblikket, ind i livet og tilbage til urkraften, med hjælp fra en guidet hjerteåbnende ceremoniel kakao, meditation, somatiske bevægelsesformer og akustisk musik.

Det ceremonielle rum er en mulighed for at træde ud af vores normale bevidsthed, hverdagstanker og stress, og træde ind i et andet rum (indeni og udenfor os selv). Et rum hvor urkraften, naturen, forbindelsen til os selv og hinanden, kroppen og sanserne kan få mere plads. Et rum hvor vi nysgerrigt og intentionelt kan udforske og mærke os selv på ny.

Vi skaber det ceremonielle rum med fire overordnede indgange til urkraften:
Blidhed – vildskab – intethed – nydelse.
Denne Urkraft ceremoni er en mulighed for at forbinde dig til din indre urkraft. Sammen skaber vi et rum for udforskning og forbindelse til urkraften - hvad end for et aspekt af kraften, der rejser sig i hver en af os.

Næste urkraft ceremonier er:

26/2
16/4
18/4
4/6

Forberedelse
Ceremoniel kakao kan være dehydrerende, så det er godt at drikke masser med vand før og efter ceremonien.
Spis gerne sundt i løbet af dagen, undgå kaffe, koffein, høje mængder sukker og en høj mængde af mejeriprodukter. Ankom til ceremonien på en tom mave (spist dit sidste måltid 2-3 timer før), så oplevelsen med kakao kan blive så dyb som muligt. Derudover inviterer vi dig til at undgå bevidsthedsændrende substanser (fx. alkohol og marihuana) på dagen, og gerne et par dage før.

Vi har en forberedelsesguide som inspiration til at dykke dybere ned i forberedelsen til ceremoniel kakao. Hvis du er interesseret i det må du meget gerne skrive til eva@mightytree.dk

I kan læse mere om hvordan vi arbejder med Cacao her:

Om os

Lena Luna Dakini
Lena er uddannet som psykolog. Hendes kerneområder er seksualitet, kroppen, traumer, parforhold, somatiske bevægelsesformer, der kan frigive traumer og genaktiver vores livskraft. Lena har de sidste 12 år beskæftiget sig med autentisk tantra, og rejst verden rundt for at tilegne sig viden om tantra fra forskellige vinkler.
https://www.facebook.com/groups/663756338116186

https://www.instagram.com/tantric_urkraft/

Eva Schultz Hansen
Plantemedicin-kvinde, naturterapeut, sanger og designingeniør.
Hendes kerneområder kredser om naturen og forbindelsen til moder jord. Gennem kraftsang, plantemedicin, shamanisme, lydhealing og naturterapi støtter hun dybe rejser tilbage til urkraften og naturen (indeni og udenpå). Hun har boet, arbejdet og studeret plantemedicin med en shipibo curandero i den Peruvianske regnskov, og arbejder nu med forbindelsen til den nordiske natur og planter.
https://www.instagram.com/naturkaldet/
https://soundcloud.com/eva-schultz-hansen

Det praktiske

Hvis der er ikke dansktalende til stede, vil ceremonien blive guidet på engelsk, med mulighed for dansk oversættelse.
Vi bliver maximum 10 deltagere.

Tid
14.00-22.00

Sted
Regstrup, tæt ved Holbæk.

Program

  • Velkomst cirkel

  • Ceremoni

  • Heart sharing

  • Suppe

  • Bålhygge

Husk
- Fuld vandflaske
- Kop til kakao
- Ske + skål
- Tæppe
- (varmt tøj til udenfor, hvis bål)
- Meditationspude eller lign.
- Pen + notesbog
- Behageligt tøj du kan bevæge dig i

Pris
Generelle pris: 660 kr
Support-pris: 440 kr; til dem med lavere økonomisk indkomst
Abundance-pris: 770 kr.; til dem med økonomisk velstand til at støtte dem der betaler support-pris.

Tilmeldning
Tilmeld dig ved at overføre betaling på mobilpay til 23988114. Skriv “Urkraft” samt dit navn i emnefeltet.
Betaling tilbagebetales hvis du aflyser senest 14 dage før eventet.

Vi ønsker jer den dejligste januar.
Med kærlighed, fred og urkraft,
Lena og Eva

Terms and conditions

Previous
Previous
2 January

New Year and New Moon Cacao Ceremony

Next
Next
1 February

New Moon Cacao Ceremony