Urkraftsang

Urkraftsang er sangen hjem

At synge os selv hjem

Det er sangen til jorden

Dansen med
ilden
Kraften
Følelserne
Smerten
Frygten
Glæden
Ekstasen
Drømmen
Fantasien
eventyret
Sandheden
Det er udtrykket.

Det er at tillade livets flow igennem kroppen, og være en kanal for sin egen og for den fælles ældgamle kraft.

Det er legen med øjeblikket
Det er nu og her

Urkraftsang er at lytte. Det er at mærke.
Det er at være med det der er.

Urkraftsang er min. Den er din. Den er vores.

Urkraftsang er ægte. Den er rå. Den er virkelig. Den er vild. Den er ærlig. Den er sårbar. Den er stærk.

Urkraftsang er grim. Den er rørende. Den er smukt. Den er intenst. Den er intet. Den er stilhed, og den er larm.

Urkraftsang er vildskab. Det er vætternes sang, uglernes sang, skovenenes sang, mosernes sang, strandenes sang, bjergenes sang, dyrenes sang, moderens sang, barnets sang, stjernernes sang, drømmenes sang, fantasiens sang, kroppenes sang, intethedens- og stilhedens sang.

Når vi lytter, kan jordens sang synge til os.

Når vi mærker, kan jordens rytmer tromme med vores hjerter.

💚💚💚

Vi har alle “huller” som vi falder i igen og igen. De smerte-punker, de traumer, de gentagelser, de afhængigheder, de steder vi allerhelst vil flygte fra, dem der lugter grimt og smager bittert. Lige dér indeni hvor vi skammer os, og som vi projekterer hen på andre, så vi ikke selv skal rumme det, mærke det eller stå ved det.

Hullerne kan ikke trylles væk. De går ikke væk af en terapisession eller en planteceremoni. De går ikke væk af en måned på Bali eller et meditationskursus hos en Buddhist.

Hullerne er en del vigtigt af os!

Hullerne er dét der gør os til instrumenter som det guddommelige kan spille på. Hullerne er dér der giver hjertes fløjte klang.

Hullerne giver mulighed for at urkraften kan synge sin sang med og igennem os.

De behøver ikke være sorte håbløse huller, men derimod fantastiske portaler til skaberkraft, urkraft og magi; portaler til at rejse dybere ind i os selv og i vores bevidsthed. Portaler tilbage til source og til os selv - hvis vi tør se, møde og mærke dem.

Så lad os møde os selv og urkraftens sang i skoven, på marken og stranden.
Lad os møde den alene og sammen med andre.
Lad os lytte, mærke og være.

Lad os hyle til månen og skrige til vores indre vanvid.
Lad os synge for de små børn indeni.
Las os synge en hyldest til livet, det mirakel som endnu en dag bringer, og til alle dem der kom før os, og alle dem der kommer efter os.

Lad os hilse solen, stjernerne, drømmene, vætterne, moserne, træerne, fuglene, hjerterne, eventyrene og alle de smukkeste ting vi kan forestille os.

Lad os synge en lullaby til skammen, til længslen, til melankolien, til smerten, til lidelsen, til de tabte og glemte drømme.

Lad os synge blidhed, kærlighed og tilgivelse ind i hver eneste hul, hver eneste sprække.

Lad os fylde os selv, hinanden og jorden op med solskin og toner fra sjælen.

Lad os synge os selv hjem igen.

Grimt. Råt. Småt. Stort. Smukt. Fjollet. Fantastisk. Forunderligt. Overraskende. Nemt. Enkelt. Ægte. Sandt. Lige her, lige nu og lige som vi er. På vores helt egen finurlige måde.

Aho 💚


Af Eva